Peru har et helt fantastisk dyreliv på grund af de mange mange forskellige naturområder og forskellige klimaer i landet, der giver en kæmpe biodiversitet, der gør at landet har flere arter end USA og Europa tilsammen. Både den lange kystlinje, bjergområderne og regnskove giver gode forhold for holde af verdens sjældne dyrearter. De varme og fugtige områder giver nogle helt unikke forhold til nogle af verdens mest tropiske pattedyr. Her er nogle af dem.

Lamaen

  • Kendetegn: Lamaen nedstammer fra guancoen, og kan blive mellem 130-155 kg og lidt over en meter høj. Lamaen har spillet en vigtig rolle for inkaerne, som har været afhængig af lamaen som trækdyr og som leverandør af uld. Lamaen ses derfor også som et symbol på Peru. Lamaen har det særlige kendetegn, at den spytter som forsvarsmekanisme.
  • Levested: Den er fritlevende i Sydamerika, hvor den lever på enge og stepper.
  • Føde: Lamaen er planteæder og lever af at græsse på engene. Foruden det spiser den også blade.
lama

Brillebjørnen

  • Kendetegn: Brillebjørnen har sit navn efter dens maskering, den har aftegnet i ansigtet. Bjørnen er sort eller brun og har en hvid stribe på hver side af øjnene. Sammen med striben, der går ned af næsen, giver det mønsteret, der ligner briller. Mønstrene kan variere fra bjørn til bjørn, og der findes bjørne, der ikke har nogle mønstre overhovedet. Den har en bygning, som andre bjørne, men specielt ved brillebjørnene er den store forskel på hannen og hunnen. Hanbjørnen kan nemlig veje helt op til 200 kilo, når den er fuldvoksen, hvor hunnen kun vejer omkring en tredjedel.
  • Levested: Brillebjørnen lever i Andesbjergene og det tilstødende fjeldområde. Den kan bedst lide at befinde sig i fugtige skovområder 2.000 meter over havets overflade. Den er meget sky og angriber sjældent mennesker.
  • Føde: Brillebjørnen er umiddelbart altædende, men foretrækker frugt, som kan udgøre ca. 50 %, af dens kost. Den er utrolig god til at bevæge sig i træerne og kan med lethed klatre 10 meter op i et træ for at finde føde.
brillebjørn

Jaguaren

  • Kendetegn: Jaguaren minder om leoparden, men er større og kraftigere. Den er kendt for den gule pels med sorte pletter, der har et særligt rosemønster. Det store kattedyr kan blive mellem 1-1,80 meter lang, 70 cm høj og veje op til 150 kg. Hannen bliver dobbelt så stor som hunnen.
  • Levested: Jaguaren lever frit i Perus natur, og langt den største udbredelse af arten findes i regnskoven omkring Amzonfloden, men den lever også i de bjergrige områder. Jaguaren befinder sig altid omkring vand og er en eminent svømmer, og kattedyret fanger også mest af sine føde omkring vandløb og sumpede steder.
  • Føde: Jaguaren lever primært af navlesvin og flodsvin, men den spiser også aber, tapirer, skildpadder, kaniner og fisk. Jaguaren  har det stærkeste kæbeparti af alle kattedyr og dræber i modsætning til andre katte sit bytte ved at bide det igennem kraniet. Den har så stærke kæber, at den kan bide igennem skjoldet på en flodskildpadde.
jaguar

Tapiren

  • Kendetegn: Tapiren kan kendes ved et meget karakteristisk udseende med en plump krop, der er bredere bagtil end foran, korte ben og en kort hale. Det specielle er også dens lille snude, der ligner en snabel, og som er meget muskuløs. Tapiren har en tynd hårpragt, der hos bjergtapiren er en egentlig pels. Tapiren er ensfarvet brun eller sortbrun. De bliver 180-250 cm lange, 73-120 cm i skulderhøjde og vejer 150-320 kg.
  • Levested: Tapiren lever omkring vand, i skovområder eller i åbne områder i helt op til 4500 meters højde. Trods deres kluntede facon, så er arten rigtig gode svømmere og tilbringer meget af døgnet i vandet.
  • Føde: De lever af vandplanter, blade, grene og frugter. De kan kommunikere med hinanden via deres høje lyde og en fabelagtig høresans.
tapir

Myreslugere

  • Kendetegn: Myreslugeren er kendt for sin lange rørformede mund og en lang tunge, der kan bruges til at jage føde med. De har ingen tænder, men kan strække tungen 60 cm. Udover det har den store kløer på forbenene, som den bruger til at forsvare sig og åbne myretuer og termitbo med. For at beskytte sine store kløer, går den på ydersiden af forpoterne.
  • Levested: Myreslugeren findes i skov- og sumpområder foruden på åbne græsstepper. Nogle arter lever hele livet i træerne, mens andre befinder sig på jorden.
  • Føde: Som navnet antyder, så lever myreslugeren af myre, termitter og andre insekter, som den sidder fast på myreslugerens tunge, der vædes med en klæbrig sekret.
myresluger

Dovendyr

  • Kendetegn: Dovendyret har en lang grov pels, der for det meste er overgroet med alger. Det bliver mellem 50 og 65 centimeter og vejer 4-9 kg. Den har lange kløer på for- og baglemmerne, der bruges som forsvarsmekanisme og til at klatre med.
  • Levested: Dovendyret tilbringer det meste af livet i træernen hængende i grenene med hovedet nedad. Der kan de hænge i op til en uge, før de klatrer ned til foden af træet for at komme af med afføring og så tilbage. Selvom dovendyret altid bevæger sig langsomt, reagerer de lynhurtigt, hvis de bliver angrebet kan dræbe fjender som jaguarer med sine lange kløer. Udover det er dovendyret faktisk en eminent svømmer.
  • Føde: Dovendyret lever af blade.
dovendyr

Bæltedyr

  • Kendetegn: Der findes 20 forskellige arter af bæltedyret, der variere i vægt fra 100 g til 50 kg. Bæltedyret er kendt for at have et panser på ryg, hoved ben og hale, der beskytter den mod rovdyr. Skjoldet er inddelt i ringe for at gøre det mere smidigt, hvilket er der, bæltedyret har sit navn fra.
  • Levested: Bæltedyret befinder sig i meget af tiden under jorden i små huler, hvor den graver sig ned med forbenene. Hvert bæltedyr har 4-8 huler.
  • Føde: Den lever af insekter og hvirveldyr, som den graver op ad jorden. Nogle arter tager også nedfalden frugt eller spiser ådsler.
armadillo

Næsebjørn

  • Kendetegn: Næsebjørnen har sit navn efter dens lange snude, som er blød som gummi, så den kan bruge den til at snuse i huller og sprækker for at finde føde. Derudover har den en rød-brun pels.
  • Levested: Næsebjørnen lever i og omkring regnskoven, og derudover findes de også i skove, der ligger i bjergene. De vil ofte søge op i trækronerne, hvis de er bange, eller hvis de skal søge ly for natten.
  • Føde: Næsebjørnen spiser primært insekter, edderkopper og andre små dyr, men den kan også godt finde på at spise frugter og svampe.
næsebjørn

Floddelfiner

  • Kendetegn: Floddelfinen er mellem 1,5 og 2,5 meter lang. Den ligner en almindelig delfin, men har en lang snude med savtakkede tænder.
  • Levested: Floddelfiner lever, som navnet antyder, i floder og bifloder. I Peru lever den i Amazon-floden. Floddelfinen har tilvænnet sig det grumsede vand, hvor den stort set ikke kan se noget, så den orientere sig ved et helt specielt sonarsystem og orienterer sig ved hjælp af ekkolokalisering.
  • Føde: Den lever af fisk og skaldyr, som den finder i floden.
floddelfin

Udover dette udsnit af pattedyr, har Peru et hav af forskellige aber andre dyr bl.a. fugle, krybdyr og insekter, hvilket gør perus dyreliv helt unik.