Litteraturen i Peru stammer flere tusinde år tilbage, og dermed fra forskellige tider. Man kan derfor ikke sige at der er én form for litteratur der stammer fra dette land. Litteraturen har været påvirket af mange forskellige ting, og det er endda ikke kun selve den måde man skrev på, som er forskellig. Den helt tidlige form for litteratur i Peru var nemlig mundtlig. Senere hen, under kolonitiden, begyndte litteraturen at blive skriftlig og fortællinger omhandlede også dette fra forskellige synspunkter. Desuden findes der i dag meget litteratur og mange forfattere fra modernismen, der har skrevet om Peru.
Præcolumbiansk litteratur
Præcolumbiansk referer til tiden i landet, før europæerne kom til landet og begyndte at påvirke de traditioner der ellers var i landet. Det dækker altså den måde kulturen har ændret sig på fra, hvordan den tidligere var. I den præcolumbianske tid, var den peruvianske litteratur mundtlig. På denne tid blev der fortalt mange mundtlige folkefortællinger, der omhandlede universet omkring Andesverdenen. Disse historier omhandlede mange myter omkring skabelse og undergang. Det har endda været muligt at gemme nogle af disse historier i dag, da man senere har fået fat på små nedskrevne digte fra inkaerne. Dog er det meget få, og de fleste af alle de gamle historier eksisterer ikke længere i dag. Nogle af de forfattere der har skrevet og genfortalt de gamle mundtlige folkefortællinger, er blandt andet Adolfo Vienrich og Jorge Basadre.
Litteraturen i kolonitiden
I 1600-tallet kom spanierne til magten, og Inkariget forsvandt dermed. Det betød også at litteraturen, som mange andre ting, blev påvirket af nogle mere europæiske traditioner. Det er også denne tid, der kaldes kolonitiden. Den form for litteratur som var populær på dette tidspunkt var derfor kronikker samt religiøs litteratur. Inden for religion, blev Peru nemlig også påvirket af katolicismen, som var den tro spanierne havde. Dog findes der også litteratur fra kolonitiden, som omhandler den undertrykkelse som befolkningen oplevede under kolonimagten, skrevet af indianere fra denne tid. Derudover blev der også skrevet mange krøniker fra erobrernes synspunkt, hvorfra de prøvede at forklare, hvorfor de havde erobret Peru. Desuden blev der skrevet historier af Garcilaso de la Vega, som var søn af en inkaprinsesse og en officer af en gammel spansk adel. I disse historier kunne man læse om, hvordan kulturen var meget splittet. Dog var det tydeligt gennem hans historier, at han forsvarer den spanske kolonimagt, trods han også er søn af en fra Inkariget.
Uafhængigheden og modernismen
Da Peru fik sin uafhængighed fra Spanien i 1842, blev litteraturen igen påvirket. En del litteratur omhandlede efterfølgende de tidligere peruvianske traditioner og den gamle kultur. Her blev blandt andet beskrevet om de gamle skikke. En forfatter fra denne tid var Ricardo Palma, som dog blev kritiseret en del for hans romantisering af kolonitiden. Romantikken påvirkede netop også litteraturen i det 19. århundrede. Derudover kan man tale om to perioder, hvor den ene er lige efter uafhængigheden, mens den anden er flere hundrede år efter uafhængigheden, hvor litteraturen var anderledes. Også denne tid, modernismen, har haft utroligt mange forfattere. Her blev der skrevet meget omkring selve den konfrontation der var mellem samfundsstrukturen og de gamle indianske værdier og traditioner. Det kom på daværende tidspunkt til at være et stort fokuspunkt i peruviansk litteratur.
Peruvianske forfattere
Der har senere hen været mange kendte forfattere, som har gjort meget for at skabe mere interesse for peruviansk litteratur og kultur. En forfatter der er værd at nævne på dette punkt er Mario Vargas Ilosa, som skrev prosaer omkring den gamle kultur med indianerne. Dog har hans bøger fået særlig meget opmærksomhed, da der er meget fokus på magtstrukturen og hvordan det påvirkede individet på flere punkter. Derudover kan også nævnes andre forfattere, som har skabt stor opmærksomhed, som eksempelvis César Vallejo, Ciro Alegrias og Manuel Scorza.