Transport
Fly til Peru
Der går sædvanligvis ikke direkte forbindelser fra Danmark til Peru. Man bliver altså nødt til at mellemlande én gang i en af de store lufthavne i Europa. Nogle gange kan det være billigere, hvis man også mellemlander i USA. Tjek det ud på nettet, hvad der er billigst. Turen over Atlanterhavet tager lige over 12 timer. Hertil skal du lægge fly fra Danmark, flyskift og ventetid i lufthavnen og til. Regn med cirka et døgns rejse fra København til Lima..
Tog
Fra Cuzco kører der også tog til nogle af de andre store destinationer som Aguas Calientes og Puno. Det er mere komfortabelt og hurtigere end bussen. I sommerhalvåret kan du tage den smukke rute fra Lima gennem blandt andet Huancayo, der undervejs kommer op i omkring 4830 meters højde.
Busser:
Bus er det meste brugte transport middel i Peru både for turister og lokale. Der er mange forskellige lokale selskaber, der kører mellem de små byer til forskellige priser. De små busselskaber kører ofte først, når bussen er fuld og ikke efter en tidsplan, så tålmodighed er en dyd. Billetten kan sædvanligvis købes samme dag.
Taxaer
At praje en taxa er en nem og billig måde at komme rundt i Peru. Der kører ikke et taxameter, men man aftaler en pris, inden man kører. De autoriserede taxaer er cirka 50% dyrere end de uautoriserede, men det er stadig en pris, der ligger langt under, hvad danskere er vant til. Det anbefales ikke at tage uautoriserede taxaer, da det kan være farligt.
Traffik
Trafikken i Peru er meget kaotisk især omkring Lima, og vejene er generelt i dårlig stand. Det frarådes derfor at leje en bil og køre selv. Det kan ikke betale sig, når anden transport er forholdsvis billig.
Tidsforskel
Tiden i Peru er 6 timer bagud i forhold til dansk tid. Når der er sommertid i Danmark er forskellen 7 timer.
Rejseinfo
Pas og Visum Peru
Det er selvfølgelig vigtigt, at du har et gyldigt pas med på rejsen. Dette gælder også for børn og dyr, der også skal have eget pas. Du kan læse mere om reglerne på um.dk eller borger.dk. Visum for turister bliver givet ved ankomst til Peru og holder 90 dage. Herefter kan du i store byer forny det uden gebyr.
Rejseforsikring
En rejseforsikring er vigtig at tegne ved rejse til Peru, da en behandling på klinik og/eller hjemrejsetransport ellers kan blive en yderst omkostningsfuld. Det anbefales at tage en bred forssikring.
Hotel
Det er nemt at finde billige hoteller i Peru lige meget, hvor du er. Du kan også sagtens finde både middel- eller luksushoteller. Et dobbeltværelse med bad i et kvalitetshotel i middelklassen fås til omkring 150 kr. pr nat.
Sundhed
Vaccinationer
Ved indrejse i Peru er det påkrævet, at du bliver vaccineret mod gul feber. Derudover anbefales det, at man bliver vaccineret mod difteri, stivkrampe og Hepatitis A + B. Der forekommer i nogle dele af Peru også Malaria, så du bør kontakte egen læge om forholdsreglerne, inden du rejser til Peru.
Apotek
Et apotek hedder farmáccias. Her kan du købe det nødvendige medicin i håndkøb.
Tandlæge
Ligesom i Danmark koster det at komme til tandlægen i Peru. Hvis du får akut brug for tandlægehjælp, kan du søge ind på skadestuerne, der som regel har en tandlægeafdeling.
Drikkevand
Drik ikke vandet i hanen, der kan indeholde bakterier, men køb i stedet kildevand. Sin gas(uden brus) er mineralvand og con gas(med brus) er danskvand.Hver opmærksom, og undgå generelt ting som juice og isterninger, der er tilsat vand.
Penge og Valuta
Valuta i Peru
I Peru er Valutaen Nuevo Sol, som har valutakoden PEN. 1 Nuevo Sol svarer til cirka 2 danske kroner. En Nuevo Sol er inddelt i 100 centimos.
Dankort
Visa og Mastercard godkendes ofte i hoteller, butikker i de storbyer. Det kan dog være fornuftigt at gemme kortet væk og bruge kontanter i stedet. I alle større byer findes der døhnpbne pengeautomater.
Drikkepenge
Hvis der kommer ekstra IGV-gebyr 19 % på din regning, skal du ikke blive overrasket. Det er moms. Udover det er det normalt at give 10-15 % i drikkepenge.
Kommunikation
Telefon
Hvis du skal ringe til Peru fra Danmark, skal du taste 00 51 foran nummeret. Opkald til Danmark begynder bekendt med 00 45, som tastes foran nummeret.
Internet
Med over 10 mio brugere er Peru et af de lande, der pr. indbygger bruger mest tid på sociale medier. Da der ikke er så mange, der har råd til en computer, er der derfor en stor industri for netvaféer, som du derfor som turist kan have glæde af.
Sikkerhed
Færden i gaderne
Peru har et omdømme for at være et kriminelt land, men selvom det hænder, at der er lommetyverier, overfald og kidnapninger, så hører disse ting stadig til sjældenhederne. Det handler blot om at have sund fornuft, tænke dig om og agere ligesom i andre hovedstæder i verden, og orienter dig om, hvor du er. Det er en god idé at holde sig væk fra dele af byen, du ikke kender om aftenen, især hvis du er alene. Undgå så vidt muligt også øde strækninger – også om dagen.
Politi
Hvis du er så uheldig at blive overfaldet eller berøvet, så kan du kontakte den lokale politistation og anmelde det. De fleste byer har en turistafdeling.I Lima ligger hovedkontoret på Av. Javier Prado Este.
Normer og regler
Etikette
Perdón betyder undskyld, og er god skik at bruge. Derudover kan du bruge permiso, som “tillad mig”, hvis du vil forbi nogle for eksempel. Hvis du bestiller noget kan du bruge por favor, som egentlig bare kan oversættes “tak”. De indfødte peruanere benævnes indígenas og IKKE Indio, som betragtes som værende nedladende.
Alkohol og narkotika
For at indtage alkohol skal du være 18 år. Narkotika er ulovligt i landet og må hverken tages eller sælges. Dog anses cocablade i modsætning til i Danmark ikke som værende narkotika. Men du må ikke tage det med hjem i kufferten.