peru-kunst

Kunsten man kan opleve i Peru, kan være meget varierende. Kunsten stammer fra mange forskellige tidsaldre, hvorfor kunsten er inspireret af forskellige ting. Årsagen til dette er, at inkaerne der levede i det gamle Inkarige, lavede en form for kunst. På denne tid blev der typisk arbejdet med ler. I 1600-tallet kom spanierne til Peru og erobrede Inkariget. Herefter kom Inkariget under spansk styre. Dette påvirkede mange ting, både religionen, sproget der blev talt samt traditionen og måden hvorpå kunst blev skabt. Af den grund begyndte kunsten i stedet at blive påvirket af den europæiske stil, trods der stadig blev holdt fast i nogle af de gamle inka-traditioner.

Præcolombiansk peruviansk kunst

Før Peru blev erobret af spanierne i 1600-tallet, fandtes en form for kunst, som ofte kaldes præcolumbiansk. På dette tidspunkt var det særligt to kulturer i Peru; Cupisnique og Chavin, som havde stor betydning for måden, hvorpå der blev arbejdet kunst. Her blev der arbejdet meget med guld, sølv og keramik, hvorpå kunsten ofte blev lavet af disse materialer. Denne form for kunst var meget symbolsk og religiøs. Derudover blev der på dette tidspunkt også arbejdet meget med sten og der blev skabt stenskulpturer. Inkaerne var utroligt dygtige og meget kunstneriske. En af de kunstformer de var særligt dygtige til at arbejde med var pottemageri. Inkaerne arbejdede meget med ler, og skabte kunst ud af dette materiale. Her lavede de skulpturer der både kunne bruges til praktiske ting, såsom kopper, kander, tallerkener og skåle. Dog blev der også skabt mange skulpturer, som ikke havde praktisk betydning. Udover ler var inkaerne også utroligt dygtige til at arbejde med tekstiler. Her har det været muligt at finde nogle gamle tekstilfund, der er omkring 2000 år gamle.

Kolonial kunst

Efterfølgende, da Peru var blevet erobret, begyndte kunsten at ændre sig. Efter erobringen blev hele Inkariget nemlig koloniseret og Inkariget stoppede derfor med at eksistere. Kunsten begyndte i stedet at blive mere inspireret af europæisk kunst. Kunst blev især inspireret fra de atelier der blev skabte af munke. Desuden blev skolen i Cuzco skabt af spanierne, som underviste de indfødte fra Peru omkring hvordan den kunstneriske stil var i Europa. Dette påvirkede derfor også kunsten meget. Omkring det 17. og 18. århundrede, altså efter Cuzco Skolen, begyndte kunsten at blive inspireret af en ny tid. Denne tid var Barokken. Igennem kunsten var der meget fokus på religion. Derfor var mange af motiverne på malerierne også af kirker. Dog var kunsten stadig lidt påvirket af de indfødte traditioner i forhold til kunst og derfor var det ikke den traditionelle barokkunst, man kunne få øje på.

Arkitektur i Peru

En anden form for kunst der findes i Peru er arkitekturen. Arkitekturen man kan opleve i Peru har både inspiration fra inkariget, kolonitiden og barokken. Arkitekturen fra kolonitiden kan man blandt andet se, hvis man besøger Santa Clara kirken der findes i Cuzco. Det var i øvrigt inkaerne der i sin tid skabte hele byen Cuzco, hvorfor denne også var hovedstaden i Inkariget i Peru. Inkaerne var ikke kun dygtige til kunst som pottemageri, men var også utroligt dygtige til arkitektur. Inkaerne blev ofte sendt til andre byer end Cuzco, for at arbejde med arkitektur, hvor de blandt andet huggede smukke geometriske mønstre i klippeoverflader. Desuden huggede de også mange billeder af dyr, som pumaer og slanger i klippeoverfladerne. Noget af den arkitektur som inkaerne især er kendt for, er den måde hvorpå de byggede terrasser. Terrasserne blev lavet på stejle bjergsider, for at gøre mere plads til landbrugsjord.