Perus smukke hovedstad Lima er samtidig landets største by og vigtigste økonomiske centrum med hele 7,6 millioner indbyggere (2007). Alle større virksomheder har hovedkontor i Lima, og samtidig er byen centrum for statslig administration, uddannelse, udvikling og kultur. Alt i alt en storby med en rig historie, og som er fuld af æstetiske fornøjelser. Lima er i sandhed en destination, man ikke skal gå glip af. Lima er en utrolig spændende rejsedestination. Den er på én gang smuk og sofistikeret, med præg fra kolonitiden blandet med præ-columbianske egenart. Der findes flere statslige museer med spektakulære kunst i form af traditionelle potteri, billedkunst og moderne kunst. Derudover er der et utal af fantastiske religiøse arkitekturer som præ-columbianske templer og kristne katedraler fra helt tilbage i 1800-tallet. Lima har desuden også et hektisk byliv og et pulserende natteliv, især ved kystområdet, hvor man kan opleve lidt af hvert. Særligt findes der mange herlige restauranter, der byder på flere lækre traditionelle og fusion retter, der får munden til at løbe i vand.

Byens historie

Lima blev grundlagt i 1535 af den spanske conquistador Francisco Pizarro. Byen hed oprindeligt Ciudad de los Reyes, hvilket betyder “kongernes by”. Senere fik byen navnet Lima, hvilket er det indianske navn på floden Río Rimac, der løber gennem byen. Byen blev til, da spanierne ønskede en koloni nær havet, så der blev skabt en forbindelse mellem øvrige spanske kolonier i Sydamerika. Dermed blev byen anlagt ved Río Rimac ca. 15 kilometer fra kysten, og straks blev den til Perus administrerende centrum. Op indtil uafhængigheden har byen været opholdsstedet for de spanske vicekonger og dermed den vigtigste havneby i hele Sydamerika.
Efter uafhængigheden, i den første halvdel af 1800-tallet begyndte byen at vokse sig større, men det var først omkring 1920’erne, at udviklingen for alvor tog fart. I dag strækker byen sig helt til kysten, hvor man finder de kommercielle centre og velhaverkvarterer som Miraflores. Eftersom at byen blev større eksploderede tilvandringen fra højlandet, hvor millioner af mennesker kom for at finde arbejde og bosætte sig i landet. Selvom byen vokser hastigt, lever en stor del af befolkningen stadig i fattigdom i såkaldte Pueblos jóneves, der er en form for slumkvartere.Lima amerika park

Geografi og klima

Lima har et meget specielt klima, da det ikke regner særligt meget, men luftfugtigheden er overraskende høj. Lima ligger i en dal omgivet af en ekstremt tør ørken. Geografisk set ligger Lima lavt og er placeret i et tropisk område, men på grund af det kolde Humboldtstrøm fra Antarktis, som har en stor indflydelse på Perus centrale kyst, gør at Lima har et subtropisk klima. Derfor findes der i Lima ørken samtidig med, at der er en høj luftfugtighed. Man kan dog godt sige, at klimaet i Lima er mildt tropisk uden ekstrem varme eller kulde eller nedbør, og dermed er vejret ret behageligt året rundt.
Temperaturerne i Lima svinger ikke særligt meget i løbet af året. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 18,5 °C. Om sommeren, dvs. fra december til april, kan temperaturen godt komme op på omkring 29 °C, men typisk ligger det mellem 21-27 °C. Vinteren strækker sig fra medio juni til september med temperaturer lige over de 10 °C til ca. 20 °C. Forårs- og efterårsmånederne, dvs. september, oktober og maj er temperaturerne mellem 17 °C – 23 °C.lima vejr

På grund af den meget høje luftfugtighed i området er der vedvarende tåge i Lima, henholdsvis i juni indtil sommeren, da skyerne ligger lavere i denne periode. Generelt er det solrigt og fugtigt om sommeren og diset og mildt om vinteren. Der forekommer nogle til næsten ingen nedbør (ca. 8 mm) hele året, hvilket gør Lima til den storby med det laveste nedbør i verden. På grund af det milde vejr og temperaturer, som ikke varierer særligt meget, er det muligt at rejse til Lima året rundt.

Seværdigheder i Lima

Lima byder på både en ældre og en nyere bydel. Når man er i Lima, er der dog også den moderne bydel, som man ikke må gå glip af. Her finder man mange små hyggelige cafeer, glimrende restauranter og gode shoppingmuligheder i form af flere store markeder, som kan give en fremragende indsigt i den nutidige peruvianske kultur. Lima er særlig kendt for sin fortræffelig gastronomi. Besøger du Lima, skal du prøve ceviche, som er en populær spise bestående af marineret fisk og skaldyr. Nationalretten i Peru er cuy, hvilket er baseret på marsvin.
Det historiske centrum i Lima er et fantastisk sted at tage hen for at få en bid af byens historie. Her finder du blandt andet Plaza de Armas, som er absolut værd at besøge. Det er Limas hovedkvarter med byens vigtigste bygninger såsom de pragtfulde regeringspalads (Plaza Mayor) og rådhus, den majestætiske ærkebiskops palads, samt den meget smukke og rigt udsmykkede katedral La Catedral de Lima.lima hovedkvarter

Ydermere er klosteret San Francisco bestemt også noget, man må opleve på rejsen til Lima og Peru. Klosteret ligger tæt ved og nordøst for Plaza de Armas. Bygningen er en del af Limas historiske centrum, hvilket gør at den blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, World Heritage List, i 1991. Foruden klosteret findes der også i bygningen et stort og vigtigt bibliotek. Endvidere indeholder klosteret nogle yderst fine mosaik fliser fra Sevilla samt nogle imponerende fresco malerier. Yderligere er der adskillige museer i Lima, som er interessante at besøge.