Når du besøger Peru må du ikke snyde dig selv fra at tage et af landets mange farvestrålende og livlige markeder. Her mødes kaos og kærlighed på et sted. Lokalbefolkningens kærlighed til de produkter de sælger, og kaoset af andre mennesker der ligeledes er på udkig efter finurlige genstande, er en surrealistisk og yderst autentisk oplevelse på en gang. Det er lidt af et sansemæssigt indspark, når man bevæger sig gennem de snævre gader på udkig efter netop markedets mest spektakulære souvenirer.

Markeder i Peru er meget besøgte, hvorfor det generelt vil være en god ide for dig at tage nogle forholdsregler, inden du tager afsted på markedet. Det Peruvianske folkefærd er som udgangspunkt utroligt flinke og gæstfrie mennesker, men det ændrer ikke på det faktum, at der ligeledes i blandt dem også vil findes personer med lidt for lange fingre. Det er derfor en god idé ikke at have alt for værdifulde ting synligt fremme. Pas på dine ting, dine penge, telefon, kamera og hvad du ellers vil bring med dig på markedet. Inden du besøger et marked er det også væsentligt, at du ved, hvad du må tage med hjem. På mange markeder vil du kunne finde diverse fossiler af hajtænder, skeletter mv., men her skal du være opmærksom på, at køb af fossilerne er lovligt og helt okay, men at det er ulovligt at tage købet med sig ud af landet.

Mercado Indio (Lima)

Mercado Indio er holdt i en indisk stil og byder på en masse tekstiler og andet godt håndværk. Markedet strækker sig over 4 lokke i den peruvianske hovedstad, og du kan købe ALT her. Om det er fossiler af hajtænder, smykker eller andre souvenirs, har de det helt sikkert her, og det er uden, at du tømmer pengepungen for alt for mange monetos. Markedet er derfor holdt til budgetvenlige priser. Vær forsigtig med at købe sølvsmykker og brugskunst da dette ofte kan være af rigtig ringe kvalitet.Marked i lima

Mercado San Pedro (Cuzco)

Centralt i Cuzco city ligger dette forunderlige madmarked, der foruden frugt af forskellig karakter også sælger diverse tøj, røgelse og souvenirs. Markedet her er et must-see hvis du besøger Cuzco. Markedet er særligt kendt for sin overraskende mad. Her serveres der dagligt grisehovedsuppe, ristede babygrise, tamales (en form for forårsrulle) samt frøer, hvilket peruvianerne er overbeviste om hjælper på frugtbarheden. Trykker pengepungen er Mercado San Pedro et godt alternativ til restaurantbesøg. Maden er uhyre billig her og du kan derfor nemt blive mæt i diverse supper, frugter kødretter og andet for bare et par skillinger. Hvis du ikke er sart bør du gå forbi kødseksionen, og se hvad peruvianerne har af lokale specialiteter at byde på.Children from 2012 photography workshop at La Restinga

Mercado de Artesania (Pisac, Cuzco)

Markedet ligger 33 km fra Cuzco city, hvorfra der dagligt kører busser til byen Pisac. Her kan du få alt fra udskårne dyrefigurer af træ, hæklede armbånd, malede sten, religiøse figurer, farvestrålende lerpottter og tasker, uruer og diverse masker. Markedet er yderst besøgt. Særligt på markedets officielle åbningsdage – tirsdag, torsdag og lørdag – kan markederne virke overcrowded, dette skal ses som en del af charmen. Er en tæt klynge af mennesker ikke lige dig, har markedet også uofficielt åbent ugens resterende dage. Markedet har vokset sig så stort, at det efterhånden fylder hele byens Plaza de Armas og pladsens omkringliggende sidegader.Marked Pisac

Mercado Modelo (Chiclayo)

Et af Perus mest spektakulære markeder. Markedet breder sig over flere blokke i byen Chiclayo, men det der gør markedet specielt, er de lidt alternative ting, der bliver udbudt på markedet. I det sydvestvendte hjørne findes Mercado de Brujos (heksedoktormarked). Her sælger heksedoktorer et bredt omfang at helsevarer og healende alternative produkter, der kan hjælpe dig ved selv den værste feber og forkølelse. Hvalben, amuletter, slangeskind, hallucinerende kaktusse, samt diverse opkvikkende midler er blot et lille udvalg af, hvad der sælges her. Vil du heales, har mange af heksedoktorerne rigtig god erfaring med dette, men vær varsom, når du vælger sted, da nogle godt kan finde på at snyde dig til flere penge. Sørg for at gå til et sted, du har fået anbefalet.Marked Chiclayo

Mercado Belén (Iquitos)

Mere autentisk madmarked findes ikke andre steder i Peru. Markedet er primitivt, og fungerer som lokalbefolkningens udendørs open-air supermarked med frugt og grønt og daggammelt kød. Det er meget præget af de lokale, og giver derfor et kulturelt indblik i, hvordan livet langs amazonas flodbredder er at leve. Lad dig ikke forskrække af stemningen her, men betragt det som en del af oplevelsen. Sørg for at du lægger dine værdigenstande et sikkert sted. Folk kan være langfingrede her. Omgivelserne på markedet er en anelse roligere i den nordlige del af markedet.marked-belen-iquitos