Det er ikke uden overraskelse, at Peru i folkemunde kaldes “kontrasternes land”. Ferie i Peru har alt, hvad man som langt rejsende turist kunne ønske sig. Peru henvender sig derfor til alle typer rejsende – om du er på rundrejse med børn, om du er backpacker, kulturhungrende eller historisk orienteret, er der noget for enhver smag. Med Perus hele 12 placeringer på UNESCO’s verdensarvsliste (FN’s vurdering af hvad der er bevaringsværdigt indenfor natur, kultur, byområder og historiske seværdigheder), er der garanti for en informativ og indholdsrig ferie i Peru. Peru er et mangfoldigt land, der er yderst rigt på områder som historie, natur og dyreliv. Selvom Peru befinder sig i det tropiske bælte, byder landet på et meget varieret klima, der strækker sig over særligt tre kendetegnende klimaer. Ved kyststrækningen i vest er der varmt og tørt, ved Amazonas regnskov i øst er der fugtigt og varmt, mens Andesbjergkæden tilbyder polarisk atmosfære alt efter hvor højt, du befinder dig. Der er med andre ord mulighed for en omfangsrig ferie i Peru med et bredt udvalg af oplevelser og seværdigheder.
Ferie i Peru
Hovedstaden Lima er Perus absolut største by, med et pulserende liv. Her er barer, restauranter, casinoer, shoppingmuligheder, Plazas, taxier, biler og generelt mange mennesker. Lima ligger midt i ørkenen, men er beriget med vand fra tre elme der løber fra Andesbjergene og ud i Stillehavet. Lima ligger ud til den peruvianske vestkyst, så vil man væk fra byens travlhed kan du slappe af ved en af byens mange strandpromenader.
I den centrale del af Peru ligger den gamle inkahovedstad Cuzco. Cuzco er en yderst besøgt by og bærer ikke kun præg af inkaernes storhedstid, men også af Spanieners invasion af byen tilbage i 1500 tallet, hvor spanierne opførte katolske kirker, og gjorde byen til tilhængere af Paven. Cuzco er for mange springbræt til de omkringliggende seværdigheder som Machu Pichhu, Den Hellige Dal, men også nationalparken Manu, der byder på junglestemning og trek i Amazonas.
I Sydperu ligger byen Arequipa, der er Perus anden største by. Arequipa er omkredset af ikke mindre end tre vulkaner, og ligger således også i risikozonen for hyppige jordskælv. Byen er 10 gange mindre end Lima, men udstråler stadig en stor selvsikkerhed når det kommer til gastronomi, historie og arkitektur. Den gamle bydel er kendt under navnet “den hvide by”, da denne bydel er lavet af specielle vulkanske hvide sten, hvilket sætter et særligt arkitektonisk præg på byen. I byen er der rig mulighed for at tage cookingclasses, trekke eller mountainbike ved vulkanerne, eller prøve kræfter med et af verdens bedste riverraftingområder.
Langs Vestkysten ligger flere af Perus større byer. Det er særligt i den nordlige og centrale del af vestkysten, at denne strækning er beboet. Byerne Trujillo og Chiclayo ligger ikke mange kilometer fra strandsiden, hvorfor der i disse byer ligeledes er mulighed for badeferie mens man udforsker byernes populære seværdigheder. Langs vestkysten ligger også Lima, Perus hovedstad, hvor strandpromenaderne er et godt sted at trække sig tilbage fra det ellers hektiske liv byen byder på.
Selvom man ikke skulle tro det, byder området omkring Colca Canyon på en anderledes form for badeferie. Byen er omringet af naturligt opvarmede søer, og fremstår derfor nærmest som en helseby, hvor du rigtigt kan slentre dig i de varme kilder og få løsnet op i musklerne. Chivay er yderst gæstfri og mange vælger at overnatte her, ved deres besøg ved Colca Canyon – en bjergkløft der er over dobbelt så dyb som det famøse Grand Canyon i USA.
Mancora ligger i det nordlige Peru, og er et sandt paradis, med kyststrækning så langt øjet rækker med azurblåt hav. Folk kommer hertil for at slappe af og nyde den fredfyldte lyd af bølgebrus og smagen af de friske Piña Coladas. Byen er ligeledes kendt for sine gode muligheder storslåede bølger og gode mulighed for surfing. Mancora er ligeledes Perus mest solrige by og byen emmer af selvforkælelse, hvor solbadning langs stranden er, hvad de fleste bedriver dagen med. Derudover er byen kendt for sin friske fisk, der hver dag fanges af byens lystfiskere.
Perus historie går langt tilbage i tiden, hvorfor Peru også har en helt særlig kulturhistorie at byde på. Peru er mest kendt for sin storslåede inkatid, hvor inka-indianerne i det 15. og 16. århundrede havde sin storhedstid i området omkring Cuzco. Inkaerne var gode til at organisere sig, og voksede befolkningsmæssigt ved at erobre mindre indianerstammer rundt i Peru. Området omkring Cuzco og Machu Pichhu er klart de bedst bevarede steder fra inkaernes tid.
I præ-inkatiden reagerede Moche-civilisationen ved Perus nordvestlige kyststrækning fra år 100-800 e.Kr. Ved byerne Trujillo og Chiclayo findes gamle ruiner fra civilisationens storhedstid. Moche opførte templer, pyramider og fantastiske kongegrave til at hellige deres adelsfolk og guder. Befolkningen er særligt kendt for sin keramikkunst af potter og skulpturer, men også sine mange opførte monumenter langs nordvestkysten.
Kultur er mere end bare historie. Ved bjergbyen Chachapoya kommer du helt tæt på den uspolerede peruvianske kultur, hvor kun få turister tager til fordi vejen dertil kan virke en anelse kompliceret. Men ikke desto mindre finder de fleste turen umagen værd. Området omkring Chachapoya byder på et ruinlandskab kaldet Kuelap, som mange finder mindst ligeså storslået som Machu Picchu. Den autentiske peruvianske kultur vil også være til at finde i områderne omkring junglebyerne Iquetos eller ved Manu Nationalpark, hvor indianerstammerne lever langs flodbredderne og lever af hvad naturen kan berige stammerne med.
Amazonas er verdens største regnskov og dækker næsten halvdelen af Peru. Der er derfor rig mulighed for at udforske flora og fauna både ved Amazon-flodens bredder i nord, men også dybt inde i regnskovens grønne befrugtede områder i syd, hvor Harakmbut-indianerne kæmper for at bevare en bæredygtig kontrol over regnskoven. I Amazonas bor ca. 70 forskellige indianerstammer, men udgør kun ca. 5 % af den samlede population i Peru.
I nord ligger den isolerede jungleby Iquitos, hvor man kun kan komme til med båd eller fly. Her inde midt i junglen ligger Perus 5. største by, og er højt prioriteret af turister. Byen er udgangspunkt for en til flere dages junglesafari, hvor du med båd bliver transporteret langs Amazonfloden, og her oplever vildlivet på tæt hånd. Kom helt tæt på dyrelivet, der lever langs Amazonas bredder. Langs flodbredden kan du støde på anakondaer, diverse fuglearter, lystige aber, alligatorer, delfiner m.m.
Vil du helt tæt på stammefolket og opleve autentisk junglestemning har Harakmbu-indianerne i syd åbnet de grønne porte for turister. I Manu Nationalpark bor Harakmbu-indianerne, og her byder stammen dig velkommen til en verden af papegøjefløjt, termitbo, ozelotter, vildsvin, dådyr, og hvad der ellers gemmer sig i indianerstammens baghave. I området her gør man en dyd ud af at bevare regnskoven som den er, og indianerstammen kæmper for at opretholde et sundt og naturligt økosystem kørende, frem for at jorden bliver drevet af større virksomheder, som kun ønsker at fælde træerne eller udvinde olie fra området.
Med trekking i Peru er der særligt gode muligheder for at udforske landet fra forskellige højdedrag. Højeste bjerg i Peru, Huascarán, ligger i bjergpasset Cordillera Blanca. Huascarán kan med sine 6.768 meter være lidt af en mundfuld for selv den øvede trekkingekspert. Passet er beriget med et utal af søer og gletsjere. Endvidere er det muligt at støde på et fantastisk dyreliv i bjergpasset hvor pumaer, jaguarer, lamaer, tapirer og alverdens fuglearter lever vildt.
Bjergene i Peru snor sig ligeledes videre mod syd, hvor trekkingruter til det famøse Machu Picchu længe har været besøgt og gået på. Faktisk helt tilbage til dengang inkaerne selv havde deres daglige gang fra området omkring Cuzco til den hellige by. Her findes den befærdede inkasti, som er et 4 dages trek af inkaernes traditionelle rute til Machu Pichhu. Ønsker du et at gå langs et mindre turistet trek til til Machu Picchu kan trekket via det eventyrlige Salcanay anbefales.
Lima ligger midt i den peruvianske ørken, men fremstår frodig da byen er endepunkt for 3 elme, der løber fra Andesbjergene og ud i Stillehavet. Sydligere er byen Huacachina kendt for sine høje sandbanker, hvor adrenalinsøgende kan prøve kræfter med sandboarding (snowboarding på sand), quadbikes eller andre sandkøretøjer. Byen er også kendt for sin blå oase, hvor man som besøgende kan tage en dukkert, ro kano eller koble af ved strandbreden.
I ørkenlandskabet ligger også de famøse Nazca-lines, hvor Nazcaindianerne i årene omkring det 6. århundrede e.Kr. indgraverede kolosale figurer og billeder af dyr i ørkensandet. Figurerne kan kun ses fra fugleperspektiv. Nogle af figurerne måler op til 500 m og forestiller alt fra aber til hvaler, til hellige symboler. Der findes mange forskellige teorier om, hvorfor indgraveringerne er lavet. Nogle mener sågar at linjerne er lavet som landingsbaner til rumvæsner.